Strategisk kampagnespor brander Destination Limfjordens 5 USP'er

I 2020 designede vi et nyt brand, logo og visuel identitet for Destination Limfjorden. Siden da har vi hjulpet dem med at rulle både brand og identitet ud i deres digitale annoncering på henholdsvis YouTube, Facebook og Instagram.
Et 'always on'-kampagnespor på YouTube
I hele 2023 kan man se annoncer fra Destination Limfjorden på YouTube. Her benytter vi os nemlig af et såkaldt 'always on'-kampagnespor, hvor den ene kampagne erstattes af den næste. På den måde opretholder vi en konstant markedsføring af destinationen hos målgruppen, hvor vi opbygger Destination Limfjordens brand i deres bevidsthed og forsøger at gøre destinationen top of mind.

Ved at annoncere på YouTube kan vi målrette os brugere, der søger efter specifikke ord eller besøger specifikke hjemmesider. Det gør, at vi nemt kan skræddersy annonceringen til den helt rigtige målgruppe. Derudover er det også en billig måde at annoncere på, da vi får Destination Limfjordens brand langt ud til en fordelagtig pris pr. view.

Kampagnerne der vises på YouTube er designet ud fra Destination Limfjordens USP'er, som er "kunst- og kulturoplevelser", "naturoplevelser", "madoplevelser" og " vandoplevelser". I kan læse mere om vores arbejde med produktionen af videoer til kampagnen her. Kampagnerne bliver rullet ud efter sæson og efterspørgsel, så "vandoplevelser" kører i sommermånederne, mens gastronomi kører i vintermånederne, hvor Limfjordens østers er plukkeklare. Natur- og vandoplevelser tager udgangspunkt i aktiviteter og smukke steder man kan opleve som gæst, mens vi i mad- og kunst & kulturoplevelser har fremhævet nogle af aktørerne på destinationen. Fx fortæller Rasmus Kardyb fra restaurant Limfjordens Hus om destinationens gastronomi og østerssafari, mens Gitte Røntved fortæller om Limfjordens kunst.

Det overordnede formål er at brande destinationen ved både at vise dens omgivelser, og de mennesker (aktører) der er en del af den. Ved at illustrere både mennesker og omgivelser, håber vi på at inspirere målgruppen til at besøge og opleve Destination Limfjorden selv.
Kampagner med fokus på aktører på Facebook og Instagram
Ligesom på YouTube arbejder vi på Facebook og Instagram også med at brande Destination Limfjorden ud fra deres USP'er. På disse kanaler har vi også valgt at fremhæve aktører og vise aktiviteter og oplevelser inden for hver af USP'erne. Her er der ved "madoplevelser" fx lagt fokus på østers, ved "naturoplevelser" vises der sejlture til nogle af øerne, samt kampagner for hvad en weekend getaway eller en campingtur til Limfjorden kan byde på.

Til sammen har Facebook/Instagram kampagnerne nået 338.346 unikke brugere i målgruppen, generet 1.409.341 eksponeringer og 28.664 kliks.

Som nævnt kører kampagnesporene på YouTube året ud. Per 17. juli har de generet 676.870 eksponeringer og 320.120 visninger til en gennemsnitlig cost per view på 0,07 kr.
Se flere af vores cases