Om os

First Coffee er et bureau med speciale i udvikling og markedsføring af oplevelser. Vi brænder for at innovere, kommunikere og konvertere services, destinationer, oplevelser og koncepter for den danske turisme- og oplevelsesbranche – altid med udgangspunkt i de nyeste trends, tendenser og data.
10+ års erfaring
First Coffee så dagens lys i 2020 – men vi har over ti års erfaring med at designe oplevelser, der huskes, mærkes og gør en forskel. Referencelisten tæller flere forskellige danske og internationale destinationer, hoteller og attraktioner.

Vi har hver især specialiseret os inden for digital markedsføring, sociale medier, branding, brugerundersøgelser, samt service- og adfærdsdesign. Og vi elsker at hjælpe vores kunder med at skabe effektive og kreative løsninger på både små og store udfordringer.

Bureauet er udsprunget af Related, som siden 2007 har arbejdet for nogle af verdens største turistdestinationer og brands. Den erfaring og viden har vi med i rygsækken, når vi hjælper danske destinationer og turismeaktører med at udvikle nye produkter og positionere sig ift. deres konkurrenter – både i Danmark og internationalt.
Fokus på turisme- og oplevelsesbranchen
    Hvorfor First Coffee?
    Alt godt starter med kaffe. Foruden at føles livsnødvendigt på trætte morgener, er kaffe synonym med gode oplevelser og hyggelige minder – ved morgenbordet, i lænestolen eller på fortovscafeen inden en særlig dag eller efter et godt måltid.

    Kaffe er nemlig ikke bare kaffe. Det er nærvær, relationer og tid til hinanden. En kort pause fra hverdagens jag.

    First Coffee er sat i verden for at skabe digitale oplevelser og virkelige minder, som dine gæster mærker og husker. Med fokus på nærvær og tid. Både i relationen mellem dig og dine gæster. Og i samarbejdet mellem dig og os.

    Så hvornår skal vi drikke en kop?
    Ledelsen
    • Dennis Østergaard
      Founding Partner & Senior advisor
    • Henrik Koch
      Founding Partner & Senior advisor
    • Thomas R. Andersen
      Founding Partner & Creative Director