Snakker I samme sprog på tværs af destinationen – og arbejder I i samme retning?
Læs mere her
Storbyferie-kampagne for polsk region
På vegne af Pomorskie Tourist Board udviklede vi en kampagne i samarbejde med svenske Sembo. Fokus var på at øge kendskabet til feriemulighederne i byerne Gdańsk, Sopot og Gdynia på det svenske og norske marked.
Pomorskie Tourist Board ønskede at øge deres kendskab i Sverige og Norge, aktivere deres aktører i markedsføringen og samtidig blive klogere på deres målgruppe.
Design og vind en storbyferie Vi designede en kampagne, hvor målgruppen igennem få steps blev stillet en række enkle spørgsmål, der var med til at personalisere deres personlige city break. Spørgsmålene dækkede over deres præferencer og ønsker til hoteller, restauranter og oplevelser.
En sådan kampagne er en god måde at brande regionen Pomorskie på og vise, hvad gæster kan opleve i destinationen. Samtidig giver det mulighed for at indsamle prædefinerede data om målgruppen og udvide emaildatabasen.
Kampagnekonceptet er gennemtestet i en række kampagner for bl.a. Destination Fyn, Destination Nord, Visit Malta og Visit Dubai, og nu altså også Pomorskie Tourist Board.
Prædefinerede data Pomorskie Tourist Board valgte at indsamle følgende data på kampagnesiden: 1) hvordan deltagerne helst vil rejse til destinationen og 2) hvor mange voksne/børn de rejser med.
Disse parametre afspejler hvilke flyruter, der er mest populære, og hvilke svenske/norske byer, størstedelen af målgruppen rejser fra. Derudover får Pomorskie Tourist Board et indblik i, om målgruppen vil rejse som familie, par eller alene. Et ekstra lag indsigt er præcis hvilke hoteller, restauranter og oplevelser, målgruppen vælger.
Pomorskie Tourist Board ved altså nu, hvad deres målgruppe ønsker at opleve på destinationen, hvor mange de rejser sammen og hvorfra. Denne indsigt kan bl.a. bruges til at udarbejde skræddersyede kampagner til målgrupperne.
Dennis Østergaard Founding Partner & Senior advisor
Book et kaffemøde og hør mere om dette projekt og hvordan vi kan hjælpe dig