Når innovation og bæredygtighed går hånd i hånd

Med Visit Aarhus' projekt "Cities for Culture" får optagede kultur- og oplevelsesinstitutioner i Aarhusregionen mulighed for at fremme en bæredygtig udvikling, i samarbejde med en konsulent
First Coffee er blevet optaget i et konsulentkatalog, der giver os mulighed for at blive valgt af kulturaktører til at udvikle koncepter der fremmer en mere bæredygtig udvikling. Projektet starter i januar 2023 og vi glæder os til at nørde bæredygtighed og innovation!

Thomas har det sidste års tid finpudset sine kompetencer indenfor både bæredygtighed og innovation som Head of Experience (interim) hos Grundfos. Her fungerer han som konsulent for innovationsafdelingen, Futurelab, hvor han indenfor SDG 6 og SDG 13 bl.a. udvælger og udvikler ideer til koncepter samt opsætter hypoteser og testforløb.
Inden Thomas blev medstifter af First Coffee, arbejdede han fire år som CCO hos Norlys' innovationsafdeling. Her han var med til at opbygge innovationsafdelingen, hvor han faciliterede og drev innovationen indenfor telecom og energi på en ny og bæredygtig måde. "Cities for Culture" er derfor et projekt, der passer lige til Thomas og resten af FC. Han får nemlig hjælp af bl.a. vores Insights Director, Dennis G, der har helt tjek på dataindsamling- og anvendelse.

Læs mere og Thomas og Dennis G.

Vi ved, at der findes mange gode ideer, der aldrig bliver til noget, fordi forretningsbenet ikke er tænkt korrekt ind. Det er derfor et af de punkter vi vil sikre, at Visit Aarhus kultur- og oplevelsesinstitutioner får helt styr på.

Vi glæder os til at komme i gang!

Billedcredit: Visit Aarhus
Cities for Culture er støttet af Erhvervsfremmebestyrelsen.


Se andre nyheder