Sanseinvolvering – hvordan? Sanseinvolvering kan ske på en række forskellige måder, da vi jo har fem sanser. På vores seneste tur til Sverige (
læs om den her) lagde vi mærke til hvordan nogle hoteller arbejder med sanseinvolvering. Synssansen og høresansen blev aktiveret igennem skabelsen af en behagelig og indbydende atmosfære, hvor belysningen var god og baggrundsmusikken var afslappende og satte en stemning i tråd med hvad hotellet repræsenterede. Sanseinvolvering på den måde giver god mening og bliver i nogen grad en del af den forståelse som gæster har af hotellet.
Et klassisk eksempel på sanseinvolvering finder vi i retailbranchen, hvor Abercrombie and Fitch's brug af dæmpet belysning i kombination med høj musik og en intens parfumeduft med succes har tiltrukket deres målgruppe, mens personer udenfor målgruppen ikke har fundet det oplevelsesrum, som Abercrombie and Fitch har skabt, attraktivt og derfor undgået butikkerne meget bevidst.
Start i det småInvolvering af sanserne kan gøres på mange måder, som det ses i ovenstående eksempler. Men du behøver ikke opfinde den dybe tallerken, eller bruge mange penge på det. Det kan være små greb, som at skifte musikken i lobbyen fra lokalradioen til noget stemningssættende musik i stedet. Duft, i form af nybagt brød eller frisklavet kaffe, er også et mindre greb, som ikke kræver store investeringer.