Visualisering af gæsteservicepunkter for Destination Himmerland
Som en del af det strategiske samarbejde med Destination Himmerland udviklede vi en digital visualisering af deres planlagte "Gæsteservice"-spots – fysiske informationspunkter, der skulle placeres hos forskellige aktører rundt omkring i området. Formålet var at skabe en ensartet, genkendelig og inspirerende måde at formidle information om destinationen på – uanset hvor i Himmerland gæsterne stødte på den.
Visualiseringen blev udarbejdet i tre skalérbare versioner: en lille, en mellem og en stor. Den lille version var målrettet mindre aktører med begrænset plads, mens den store var tiltænkt større attraktioner og lokationer med mere kapacitet og synlighed. Alle tre versioner tog udgangspunkt i det design-DNA og den visuelle identitet, vi tidligere havde udviklet for Destination Himmerland.