Kultur- og ledelsesforandringer på Nyborg Strand førte til rekordomsætning på næsten 200 millioner

"For nyligt afholdte vi et webinar om kultur og ledelse for Nyborg Strand. Det kom der nogle interessante pointer ud af, som I ikke skal snydes for. Læs mere om hvordan forandringer i ledelsen og kulturen på konferencehotellet førte til rekordomsætning her.”
En samtale mellem:
First Coffee Conversations
Dennis Østergaard
Direktør
First Coffee
Jan Grimstrup Larsen
Direktør
Nyborg Strand
Under samtalen berørte vi bl.a.:
  • Nyborg Strands vækstrejse siden 2020
  • Hvilken betydning kulturen har haft for vækstrejsen
  • Hvilke gode råd Jan vil give til andre ledere, der står over for at skulle bygge en ny organisation
  • Hvilken proces ledelsen i Nyborg Strand følger, når nye initiativer kræver større investeringer
  • Hvilke investeringer og forandringer Nyborg Strand forventer i fremtiden
De vigtigste pointer fra samtalen 
Coronapandemien brugt som strategisk springbræt
Da Jan Grimstrup Larsen tiltrådte som direktør på Nyborg Strand i januar 2020, stod hotellet foran store forandringer. Kort efter satte coronapandemien alt på pause, men i stedet for at bremse udviklingen, brugte Jan og hans team tiden til at gentænke organisationen. Pandemien blev et vendepunkt og et udgangspunkt for at skabe en ny kultur med fokus på tydelig ledelse, retning og ansvar.

Der skal være højt til loftet
Ifølge Jan var den første og vigtigste opgave at samle virksomheden omkring et fælles formål. Ledergruppen blev styrket, og der blev arbejdet målrettet med at skabe tillid og åbenhed. 
“Der skal være højt til loftet – vi må gerne være uenige internt, men udadtil står vi som ét hold”, siger han. Denne tilgang har været en central del af den kultur, der i dag præger hele organisationen.

I løbet af få år er Nyborg Strand gået fra en rekordomsætning på 140 millioner kroner til over 190 millioner. Væksten skyldes både strategiske investeringer og en stærk intern kultur. Virksomheden har formuleret langsigtede planer helt frem mod 2040, så udviklingen sker på et solidt og velovervejet grundlag.

Strategisk HR og lederudvikling
Et af de områder, der har haft størst betydning, er indførelsen af strategisk HR. Alle medarbejdere testes for at sikre det bedste match i roller og teams, og der er etableret digitale processer, som gør det lettere at arbejde målrettet med kompetenceudvikling. Det har styrket både trivsel, engagement og effektivitet.

Derudover har Nyborg Strand investeret massivt i lederudvikling. Mellemlederne deltager i forløb inden for social kapital, generationsledelse og ESG – på akademiniveau. Formålet er at sikre, at ledelsen på alle niveauer er klædt på til at understøtte strategien og videreudvikle kulturen.

Et andet kendetegn for organisationen er mangfoldigheden i ledergruppen. I dag består størstedelen af ledelsen af kvinder, men Jan understreger, at det ikke er resultatet af kvoter. “Vi ansætter de bedste til opgaven – uanset køn. Det handler om kompetencer og engagement,” siger han.

Fremtiden for Nyborg Strand tegner sig som en fortsat vækstrejse med fokus på mennesker, kvalitet og bæredygtighed. For Jan handler ledelse i sidste ende om at skabe et sted, hvor både gæster og medarbejdere trives, og hvor der hele tiden er mod og vilje til at udvikle sig.
First Coffee Conversations Q&A – Få svarene her
Vi har udvalgte 8 gode spørgsmål fra samtalen, som du, der ikke deltog i samtalen, ikke må misse.
Vil du med til næste webinar?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få direkte besked, så snart datoen for vores næste webinar er fastlagt.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev får du desuden relevant information omkring turismebranchen direkte i din indbakke.
Du kan afmelde dig nyhedsbrevet til enhver tid.
Få mere information om, hvordan vi opbevarer og håndterer dine persondata.
Læs her på vores privatlivspolitik