Nordiske rejseagenter på virtuel jagt efter påskeæg

Selvom vi på tværs af Norden ikke har præcis de samme påsketraditioner, er vi dog enige om, at påsken er en skøn højtid. I Norge læser man krimier, i Sverige og Finland klæder børnene sig ud som hekse og her i Danmark laver vi gækkebreve.

Fælles for os alle – både store og små – er dog glæden ved små, lækre chokoladepåskeæg!
Disse traditioner og fejringen af påsken i Norden fik vi til opgave at omsætte til en nordisk kampagne for vores kunde Dubai Economy and Tourism. De havde nemlig et ønske om, at de nordiske rejseagenter fik mere viden om, hvad Dubai som destination kan tilbyde de nordiske rejsende. Vores kampagne er derfor designet som en jagt efter påskeæg på hjemmesiden www.visitdubai.com. Jagten efterfølges af en quiz med ti spørgsmål om Dubai.

For at finde påskeæggene skal agenterne svare på de spørgsmål, som de får i en "pop up" på siden. Spørgsmålet indeholder en ledetråd – det kan fx være "hvor man kan læse om Michelin dining" - som guider agenten hen til undersiden om Michelin dining. Her ligger det næste æg og ledetråd og venter på at blive fundet og således er påskejagten i gang.


Når alle påskeæg er fundet, ledes agenten videre til quizzen med de ti spørgsmål omkring Dubai. Spørgsmålene er baseret på de sider, som agenterne allerede har besøgt, da de ledte efter påskeæggene. Det er naturligvis gode præmier, som flybilletter, hotelophold og pladser på en kommende fam trip til Dubai.

Foruden at være en sjov og underholdende aktivitet for agenterne, er formålet med kampagnen også at uddanne agenterne i ting, som de måske ikke vidste omkring Dubai.

Resultater:

Kampagnen performede godt med i alt 485 deltagere i påskejagten og vi kan præsentere følgende resultater:

- Der blev gennemsnitligt brugt 01:37 minutter på at finde æg
- Der blev gennemsnitligt brugt 01:26 minutter på quizzen (swipe)
- Der blev gennemsnitligt brugt 00:44 sekunder på landingssiden

Engagementet var altså stort og deltagerne brugte lang tid på at interagere med kampagnen.

Se flere af vores cases