Snakker I samme sprog på tværs af destinationen – og arbejder I i samme retning?
Læs mere her
Nordiske rejsende vil have madoplevelser - og de skal helst være autentiske!
Vi har rige madtraditioner i de nordiske lande, og madkultur spiller en stadig større rolle - også når vi rejser. En undersøgelse vi foretog for nylig viser, at vi nordboer er eventyrlystne, når det kommer til lokal mad; vi foretrækker autentiske retter og lokale råvarer på rejsen.
I en undersøgelse blandt et panel på over 2.000 forbrugere fra Danmark, Sverige, Norge og Finland undersøgte vi, hvor vigtig mad, madlavning og nye opskrifter er for dem. For det første tegnede undersøgelsen et klart billede af, at vi generelt er en madentusiastisk og gastronomisk nysgerrig flok, stort set uanset alder, køn og socioøkonomiske forhold.
En anden pointe er, at mad betyder meget, når vi pakker vores tasker og begiver os ud over vores nationale grænser som turister. I gennemsnit mener 64% af folk fra de nordiske lande, at mad er en vigtig del af deres ferie (til en vis grad, i høj grad eller i meget høj grad). Svenskerne er de mest entusiastiske med imponerende 69% af respondenterne, der svarer, at mad er en essentiel del af deres ferie. De følges tæt af finnerne (66%) og nordmændene (65%), mens godt over halvdelen (56%) af danskerne tillægger mad vigtighed.
56%
Danmark
69%
Sverige
65%
Norge
66%
Finland
Det er ganske interessant, men måske ikke så overraskende, at mad og madoplevelser udgør en så stor del af at være på ferie for os i Norden. Mad evner nemlig til at påvirke den samlede opfattelse af ferien og er stærkt knyttet til oplevelser og minder. Årsagen til dette er sandsynligvis, at mad ofte involverer alle sanser - og at inddrage lugt, berøring, smag og syn styrker hukommelsen omkring hele oplevelsen.
Ikke mere McDonald's - hellere autentiske, lokale madoplevelser Det ser ud til, at flere og flere rejsende søger autentiske, lokale madoplevelser, mens de er på ferie - vi gætter på, at det simpelthen er mindre interessant eller mindeværdigt at besøge en McDonald's eller en Starbucks, som man kan finde næsten overalt i verden. Også på hjemlig grund.
Mødet med lokale ingredienser, markeder med hjemmedyrkede produkter og eksotiske retter fra området giver en følelse af en meget mere ægte og speciel rejseoplevelse. Vores undersøgelse viser, at lokal mad og madoplevelser er vigtige for mere end halvdelen af danske, svenske, norske og finske turister. Her fører danske og norske turister faktisk an med mere end 60%, der foretrækker lokal mad og lokale råvarer. Med andre ord; hvis lokale restauranter i f.eks. Danmark ønsker flere nordiske gæster, vil det nok ikke skade at fremhæve lokale ingredienser på menuen eller fortælle historien bag de lokale retter, kokken serverer.
Vil du vide mere? Vi afholder et webinar i november måned, hvor vi deler alle resultaterne fra undersøgelsen. Hvis du er interesseret i at deltage eller har du spørgsmål til undersøgelsen, kan du kontakte vores insights-ekspert Dennis Grauslund på: dennis.grauslund@firstcoffee.dk