Lene Grønhøj Nielsen
Office Manager & Head of Finance
Lene har mere end 20 års erfaring med bogholderi og økonomistyring og er forinden da uddannet revisor. Hun er uden tvivl den mest strukturerede i first coffee, men nyder at være omgivet af kreative og krøllede hoveder – påstår hun i hvert fald.
I samarbejdet med kunderne er Lene en sand mester i god gammeldags kundeservice og svarer meget gerne på spørgsmål vedrørende økonomi og fakturering.
Internt holder hun styr på vores finanser, laver regnskab og står for at udstede og betale fakturaer. Det er desuden Lene, der sørger for, at der altid er bønner på lager.
Hun har tidligere været økonomiansvarlig på et reklamebureau og i en handelsvirksomhed.
Lene drikker sin kaffe sort og har ligesom flere af os andre en forkærlighed for fransk bagværk – med Gateau Marcel som den ultimative favorit.