Et sted kan ikke markedsføres og udvikles, før det er forstået
Oplevelsesprofiler giver destinationsselskaber, kommuner og turismeaktører et fælles, autentisk udgangspunkt for udvikling og markedsføring – funderet i stedets identitet, historie og lokale virkelighed.
Konceptet er skabt af Kvistgaard+Hird og efterfølgende videreudviklet sammen med Hird&Ko.
En oplevelsesprofil beskriver essensen af et steds turismemæssige tilbud – set med både borgernes, aktørernes og destinationens øjne. Profilen samler erfaringer, viden og holdninger og omsætter dem til et klart og troværdigt fundament for udvikling og markedsføring.
En gennemarbejdet oplevelsesprofil sikrer, at indsatsen tager afsæt i det, stedet er – ikke blot i det, man gerne vil sige. Det handler om ægthed, autenticitet og om at komme ind under huden på et sted.
Derfor arbejder vi med oplevelsesprofiler
Forankret i stedets identitet
Oplevelsesprofiler bygger på stedets særlige karakteristika, historie og lokale virkelighed – og balancerer fortid, nutid og fremtid.
Ét fælles afsæt
Profilen skaber en fælles forståelse og retning for kommune, destinationsselskab, aktører og eksterne samarbejdspartnere.
Let at kommunikere
Oplevelsesprofiler giver et klart og inspirerende overblik over stedets tilbud – og er nemme at omsætte til handling.
Udvikling i balance
Profilerne tager udgangspunkt i, at turisme og lokalsamfund skal udvikles i balance.
Sådan udvikler vi en oplevelsesprofil
Oplevelsesprofiler udvikles i tæt dialog med relevante lokale interessenter og med respekt for stedets kompleksitet.
Opstart og planlægning
1
Desk research og dataindsamling
2
Workshop med fokus på stedets tilbud
3
Indledende udvikling af profil(er)
4
Workshop med fokus på stedets identitet
5
Udvikling af profilforslag
6
Workshop: drøftelse og kvalificering
7
Færdigudvikling af profil(er)
8
Forankring og formidling
9
Processens omfang og tempo tilpasses altid ambition, organisation, og lokale ressourcer.
Eksempel: Oplevelsesprofil for Sæby Oplevelsesprofilen fremstilles typisk som en blomst, hvor kernen er i midten med omkringliggende støtteelementer. Tilsammen udgør de kernen af Sæby i forhold til fremtidig udvikling og markedsføring.
Elementerne kan anvendes samlet eller hver for sig – afhængigt af målgrupper, kanaler og konkrete indsatser. Profilen indeholder desuden anbefalinger til både markedsførings‑ og udviklingsinitiativer.
Læs casen om vores arbejde med oplevelsesprofiler i Destination Nord.
“En autentisk, charmerende og historisk dansk købstad – ved havet og i naturen.”
Mere end markedsføring – et aktivt udviklingsværktøj
Ud over at danne fundament for markedsføring identificerer oplevelsesprofiler også stærke udviklingspunkter for et sted.
Gennem dialog og workshops tydeliggøres de kvaliteter og styrker, der kan anvendes direkte i produkt‑ og oplevelsesudvikling:
Oplevelsesprofilen som tjekliste: Matcher nye initiativer stedets kernefortælling?
Omsætning til udviklingsprincipper:
Gæster skal føle (fx ro, nærhed, autenticitet)
Gæster skal kunne (fx være i naturen, opleve maritim stemning)
Sammensætning af pakkeløsninger og temaer på tværs af aktører
Tilpasset forskellige målgrupper
Oplevelsesprofiler skal kunne anvendes af mange forskellige aktører. Derfor leverer vi profiler i flere formater – tilpasset målgruppernes behov og kapacitet.
Mikroaktører og oplevelsesudbydere
Pixi‑formater med fokus på anvendelse i hverdagen – letforståelige og praktiske.
Organisationer og større aktører
Visuelle profiler med både strategisk dybde og operationel klarhed.
Destinationsselskaber
Rapportformater med fokus på strategisk anvendelse i branding, markedsføring og oplevelsesudvikling.
Vil I stå stærkere i både udvikling og markedsføring?
En oplevelsesprofil giver et solidt, fælles fundament – forankret i stedet og anvendeligt i praksis.