Vi har inviteret Inge Krogh Larsen indenfor til en kop kaffe og en snak om bæredygtighed og certificeringer

Inges arbejde bærer tydeligt præg af hendes egen passion for bæredygtighed og de sociale aspekter, der følger med. Derfor tænkte vi at det var oplagt at høre Inge hvad der rører sig indenfor bæredygtighed i turismeindustrien.

Traditionen tro har vi stillet Inge følgende tre spørgsmål:

Hvilke muligheder og udfordringer ser du i turismebranchen i dag og indenfor det næste år?

Hvad er du optaget af lige nu?

Hvad er den fedeste løsning indenfor bæredygtighed, du har oplevet i år?

Struktur på bæredygtigheden
Inge ser det både som en udfordring og mulighed for branchen, at der er opsat en national målsætning om at 70% af landets overnatningssteder skal have bæredygtighedscertificering og at den kommende bæredygtighedsrapporteringspligt for store virksomheder har sat bæredygtighed på dagsordenen i den danske turismebranche.

Samtidigt fortæller Inge, at det stigende antal mærkningsordninger og såkaldte green claims er med til at forvirre forbrugeren og besværliggøre navigationen mellem forskellige bæredygtighedstiltag. Derfor forklarer hun, at standardiseringen og krav til, hvad man kan kalde bæredygtigt, betyder, at der bliver sat struktur på bæredygtigheden: Det skaber nye muligheder for nemmere at kommunikere de gode initiativer og skabe troværdighed omkring dem - da det skal bakkes op af fakta. Samtidig bliver netop dét også en udfordring for nogle virksomheder, da det stiller større krav til deres kommunikation og konkrete arbejde med bæredygtighed, forklarer Inge.

Inge påpeger også de muligheder, som det giver, når bæredygtigheden bliver sat i struktur: Certificeringer giver en facitliste, hvor der er helt konkrete tiltag, som følges. Inge forklarer, at certificeringer egentlig bare er at få afkrydset, hvad der allerede bliver gjort og dermed få sat struktur på plejer. De fleste virksomheder gør allerede meget, som læner sig op af kriterierne i en given certificering – derfor er der ikke nødvendigvis langt fra hvad virksomheder gør i dag til hvad de skal gøre for at opnå en given certificering.

Derudover fremhæver Inge to primære pointer: Først og fremmest handler den grønne omstilling om, at bæredygtighed skal placeres på den rette person i virksomheden – én, som tager ejerskab på opgaven og griber chancen for hele tiden at lade sig udfordre og blive bedre. Derudover skal bæredygtighed forankres gennem en naturlig vej, som understøtter sunde vaner og en mental ændring hos personalet.

En opfordring lyder, at hoteller og oplevelsesindustrien skal være mere modige og turde prikke til gæsternes forventninger og tænke bæredygtighedstiltag ind i deres organisationer på nye måde. Inge forklarer bl.a. hvordan kød er blevet gjort til et tilvalg frem for et fast element på menukortet på hoteller, hvilket har nedsat kødforbruget signifikant.

Arbejdet med social bæredygtighed
Inges største passion indenfor bæredygtighed findes i det sociale aspekt, og det er dette område, som optager hende lige nu – både social bæredygtighed og regenerativ turisme.

Hun pointerer, at aktørerne ikke nødvendigvis behøver at forstå forskellene på det bæredygtige og regenerative – hvis man først har indført en bæredygtig tankegang, er der ikke langt til den regenerative. Regenerativ turisme handler i højere grad om at gøre en forskel lokalt og arbejde med værdiskabelse for lokalbefolkningen og -området. Det er også her, mange af de gode historier ligger, som er interessante for aktørerne at fortælle om.

Som Inge siger med et glimt i øjet:
"Det er ikke udskiftningen af alle elpærer til LED, men derimod den lokale fortælling og de regenerative tiltag, som skaber god storytelling"

Kigger man på turismeudviklingen i et bæredygtigt perspektiv, er der sket et noget større skift. Hidtidigt har vi brugt mere, end vi har tilført, og der har været tale om degenerativ turisme. Bæredygtighed har medført, at regnskabet gik i nul – vi har hverken brugt for meget eller tilføjet ny værdi. Bæredygtighed er således ikke noget, som giver plus på bundlinjen i klimaregnskabet. Derimod er det regenerative et regnskab, som skaber plus. Tanken bag regenerativ turisme er, at turisten tilfører stedet værdi og bidrager med lokal værdiskabelse. Det regenerative kan ikke kopieres på samme både som det bæredygtige kan, da det netop handler om det lokale og stedbundne.

Da vi er i en branche med en kompleks værdikæde og mange berøringspunkter, er der i turismebranchen et utal af muligheder for at gøre en social forskel. Det er for eksempel muligt at inddrage nogle af de mennesker, som typisk står udenfor arbejdsmarkedet og tilbyde en fleksibilitet i arbejdstid og opgaver, som andre brancher ikke kan matche – så længe vi blot tør, forklarer Inge.

Middag med de lokale
Inge er ikke i tvivl, da hun skal nævne den bedste løsning indenfor bæredygtighed, hun har oplevet i år. Det er et færøsk koncept, hvor man som turist får mulighed for at spise middag hos en lokal. Det bød på en aften i selskab med nogle skønne færøske værter, færøske specialiteter såsom lam og rabarber og ikke mindst muligheden for at stille nogle af de mange spørgsmål, man samler op som turist og kun får svar på ved at snakke med de lokale. Det er en oplevelse, som står helt tydeligt frem og hører til en af de bedste fra de små øer i det nordatlantiske hav.

En kæmpe anbefaling fra Inge lyder: Bo lokalt! Find et home stay, når man rejser i udlandet. Det skaber lokal værdi, fordi pengene bliver lokalt. Samtidig kan man gensidigt lære noget om og af hinanden. Det er her de autentiske oplevelser opstår, og der vi som turister virkelig får en oplevelse, der kan huskes.