De seneste to års pandemi har gjort, at flere og flere danskere er blevet skubbet ud i naturen. Det har medvirket til, at der er kommet flere startups, der forsøger at guide danskere til hvad de kan opleve i den danske natur.
En af de startups er Mapstory, hvis formål er at formidle ruter, gemte stier og oplevelser til alt fra kommuner og nationalparker til turister og lokale. Kort fortalt gør Mapstory nemlig fysiske ruter digitale ved bl.a. at integrere dem med Guide Danmark og Geo FA.

Idéen var på plads, men den visuelle identitet og brandet manglede, så Mapstory deltog i et acceleratorforløb igennem Dansk Kyst og Naturturisme. Og det er her, at vi kommer ind i billedet. Vi vandt nemlig udbuddet om at skabe deres visuelle identitet. Det omfattende bl.a. nyt brugervenligt design til Mapstorys website og en ny brand identitet.

En visuel designidentitet er meget mere end grafiske elementer
Hos First Coffee arbejder vi efter 3 i'er: indsigt, innovation og impact. For os er opgaven omkring at skabe en visuel designidentitet derfor meget mere end blot at skabe grafiske elementer som logo og font. Det er derimod indsamlingen af brugbare indsigter, der kan bane vejen for at skabe en løsning, der kan skabe impact hos målgruppen. Vi satte os for at designe en kommunikationsplatform, der skaber og former brandet og den oplevelse brugerne får i mødet med det. Og hvordan gør man så det?

Vi startede med at fokusere på, hvilken oplevelse brandet Mapstory skal skabe. Vores indledende indsigtsarbejde viste bl.a., at:

1) Det er besværligt at finde nye oplevelser, rejsemål og overnatningsmuligheder udover på de mest profilerede steder.

2) Danskerne ønsker unikke oplevelser.

3) Det skal være nemt at finde og booke, men vigtigst skal det være trygt og gæsten skal føle sig i kontrol både før, under og efter rejsen.

4) 35% af alle børnefamiler er bekymrede for klimaforandringerne og ønsker at være grønnere, hvis det er nemt og sjovt.

Det er altså svært for gæsten at skabe et fuldt overblik over alle de oplevelser, der er på diverse destinationer. På samme måde ligger der et stor arbejde for destinationerne i at holde deres kanaler opdaterede med de aktiviteter de tilbyder. Hertil ligger der også en udfordring i at give gæsten en god, guidet oplevelse som de kan tage med sig på farten. En oplevelse der føles unik og ikke mindst en løsning, der er brugervenlig og som der også duer på de kanter, hvor mobildækningen ikke er stabil.

Det var derfor tydeligt for os, at oplevelsen og brugerrejsen omkring Mapstory skal gøre det nemmere end nogensinde før at føle sig i kontrol, og at det skal være simpelt at skabe unikke og mindeværdige oplevelser før, under og efter ferien – og det gælder altså både for destinationen, aktøren og gæsten.
Det hele starter med et logo
En af de primære tanker bag logoet er de punkter, der sammen forbinder en rute. Vejen er ikke altid lige og det er ofte en kringlet vej, der leder til de helt særlige oplevelser. Mapstorys overordnede formål er at forbinde mennesker med hinanden og de helt særlige oplevelser. Dette skulle derfor symboliseres i logoet.

Brug slideren herunder til at se, i tre overordnede steps, hvordan logoet har taget sin form.
Fra en rute med stiplede streger og markører, til et færdigt logo.
Vi husker former og farver bedre end ord
I designet af Mapstorys logo har vi tegnet en logotype for at kunne få det helt rigtige formsprog. Den runde, bløde form er valgt og designet efter, at den tager udgangspunkt i at forbinde mennesker med hinanden og de unikke oplevelser.
En skalerbar form
Logoet er tænkt skalerbart ind fra start, så det fungerer på flere niveauer, platforme og størrelser. Vi har derfor designet, hvordan det kan bruges i forskellige scenarier. Herved sikrer vi, at der er en genkendeligehed på tværs af brugen af logoet uanset om det er "Mapstory", "M" eller blot en prik (se billedet herunder).

M'et skal fx bruges på appen og som favicon til hjemmesiden.
Farveuniverset - de primære farver
Farveuniversets primære farver tager udgangspunkt i naturen og himlen, der omgiver os og de danske destinationer. Her er der specielt fundet inspiration i de grønne vidder og nuancer i det danske landskab.
Farveuniverset - de sekundære farver
De sekundære er kontrastfarver til de primære og farver der symboliserer liv, glæde, varme og sommer. Med dem får man følelsen af solskin, det blå sommerhav og den energi det giver en, når man står midt i det hele.
De runde former gentages i ikoner og grafiske elementer
De runde former fra formsproget er med i alle ikoner og grafiske elementer, hvor de er med til at underbygge kernefortællingen omkring brandet, nemlig det at forbinde mennesker med hinanden og unikke oplevelser.
Herunder kan I se glimt af Mapstorys designmanual
Billedstilen
Temaet for billedstilen er "verden set oppefra", hvor der er plads til drømme og store tanker. Det er eksemplificeret herunder, hvordan der skal være relaterbare mennesker på billederne, der guider og viser vejen. De billeder der bruges i kommunikationen skal passe ind i farveuniverset, så vi er tro mod brandet.
Hjemmesiden - slutresultatet
Slutresultatet af alle kreative ideer, tanker og logo, form, farver m.m. er hjemmesiden, hvor det hele bliver udfoldet. Her præsenteres brandet med dets logo, farver, de runde former der bl.a. ses i knapperne. Strukturen er designet til målgruppen, så det er nemt og overskueligt at komme i gang med Mapstory, få besvaret eventuelle spørgsmål og finde prisen.
Er du en startup?
Vi tilbyder både sparring og hjælp til viderudvikling af produkter og ideer for iværksættere. Hvis du har brug for hjælp, så tøv ikke med at kontakte os.
Om samarbejde siger Mads:
Se flere af vores cases