Brøndums Hotel

Tusind tak for gæstfriheden i sidste uge. Som lovet kommer der her et referat, der opsummerer vores indtryk fra de to møder. Vi har delt referatet op i to afsnit. Et afsnit, der beskriver jeres behov på den korte bane og et med tankerne omkring fremtiden. Lykkedes vi med en fyldestgørende forventningsafstemning, har vi også fundamentet for at skabe langtidsholdbare leverancer på alt fra visuel identitet, billedstil, ny hjemmeside, brandfortælling mm.

På den korte bane
Oprydning og kvalitetssikring af oplevelsen er det altoverskyggende fokus på Brøndums Hotel den kommende tid. Herunder en strategi for det visuelle udtryk i form af et moodboard, skabeloner, fotoshoot, billedstil og en ny hjemmeside. Det vil bidrage positivt til en fremtidssikring af brandet og i højere grad appellere til målgrupperne: 35+ årige par, forretningsfolk og familien der skaber traditioner på tværs af generationer.
Tanker omkring fremtiden:
Vi skal have sat "oplevelsen" på formel, når de udvalgte målgrupper besøger Brøndums Hotel. (læs gerne Thomas' indlæg fra service til oplevelse) En oplevelse, der varierer hen over årstiderne. Vi kan, i fællesskab med ledelsen hos Brøndums Hotel, se et stort uforløst potentiale i, at Brøndums Hotel indtager en "first mover" position i branchen og går all in på at skabe oplevelser, målrettet målgrupperne hen over forår, sommer, efterår og vinter. Det er en strategi, der vil bidrage til fremtidssikringen af brandet Brøndums Hotel og styrke den eksisterende "word of mouth"-effekt. På tværs af de nævnte målgrupper er "word of mouth" den største motivation til ændring af adfærd ift. valg af rejseinspiration, herunder overnatningsform (Travellyze, 2022). Dernæst kommer søgemaskinerne, online anbefalinger, Facebook/Instagram ol. (ibid).
Next step
Inden næste møde udarbejder teamet hos First Coffee et moodboard, som danner retning for den visuelle identitet. I den forbindelse giver vi også en introduktion til, hvordan vi arbejder med designsystemer. Vi vil ligeledes benytte næste møde til at afstemme økonomien i et fremtidigt samarbejde.
Det siger andre om os