Afdækning af potentiale for international erhvervsturisme for Destination Vadehavskysten

I løbet af foråret har vi arbejdet på en undersøgelse af potentialet for udvikling af international erhvervsturisme i destinationen for Destination Vadehavskysten. Formålet med projektet er at afdække potentialet og hvorledes det bedst udfoldes i et samarbejde mellem destinationens medlemmer, virksomhederne og øvrige relevante samarbejdspartnere.
Blåvandshuk Fyr - Billede taget af Thomas Høyrup Christensen
Vi interviewede en bred kreds af destinationens store aktører - det gælder både virksomheder, oplevelser og overnatningssteder.Mødemarkedet i Danmark leverer et seriøst bidrag til økonomien i Danmark hvert år og i 2017 blev der ifølge VisitDenmark skabt en omsætning på 26 mia. kr. på området. Halvdelen af det var i forbindelse med selve mødeafholdelsen, men resten var altså dermed forbrug uden for mødet (så som overnatning, forplejning, oplevelser, m.v.).

Og da erhvervs- og mødeturismen er de syddanske destinationers næststørste forretningsområde inden for turismen målt på omsætning, ønskede Destination Vadehavskysten en fornyet indsats på erhvervsturismeområdet i forbindelse med etableringen af destinationen og den på det tidspunkt forestående genåbning efter corona. Indsatsen kobles til de lokale natur-, kultur- og erhvervspositioner, samtidig med, at der skal formuleres nye tanker og forretningsmodeller, og på den måde sikres en innovativ og på alle måder bæredygtig stimulering af erhvervslivets virksomheder.

Interviews og spørgeskemaer
Sammen med vores samarbejdspartnere Related og Jens Aps gennemførte vi en masse interviews med relevante aktører, interessenter og virksomheder i området, for at afsøge potentialet for international erhvervsturisme i destinationen. Vi interviewede en bred kreds af destinationens store aktører - det gælder både virksomheder, oplevelser og overnatningssteder.

Samtidigt blev der lavet tre spørgeskemaer, som blev sendt til henholdsvis en række overnatningssteder, aktører og virksomheder, som har det tilfældes, at de alle befinder sig i destinationen.

Både interviews og spørgeskemaer hjalp os med at klarlægge den aktuelle situation for erhvervs- og mødeturismen i destinationen, og afdække potentialet for videre udvikling.
Nye mødeformer er nødvendige
Erhvervs- og mødeturisme 101
Når det kommer til erhvervs- og mødeturisme, er det afgørende at definitioner og forklaringer er på plads. Når man arbejder med erhvervs-og mødeturisme, snakker man nemlig traditionelt med fire forretningsområder indenfor den internationale erhvervs- og mødeturisme.

1. Kongresser & konferencer
2. Messer
3. Firmamøder & belønningsrejser
4. Individuelle forretningsrejsende

Et nyt forretningsområde, 'bleisure' er desuden opstået, og dækker over dét at kombinere business og pleasure, dvs. at kombinere forretningsrejsen med afslapning og oplevelser.
Et nyt forretningsområde, 'bleisure' er desuden opstået, og dækker over dét at kombinere business og pleasure, dvs. at kombinere forretningsrejsen med afslapning og oplevelser, et område der er store muligheder i at udnytte
Thomas R. Andersen, Creative Director & Partner First Coffee
Konklusioner og indsigter
På baggrund af undersøgelsen blev det klart, hvordan erhvervsturismen i dag udspiller sig i Destination Vadehavskystens område, og hvilken rolle erhvervsturisme har for de forskellige aktører, interessenter og virksomheder i destinationen. Desuden afklarede undersøgelsen hvor turismen er orienteret henne i destinationen, samt hvordan aktører forholder sig til erhvervsturismen.

Disse indsigter, konkrete forslag til hvordan destinationen kan arbejde videre med erhvervs- og mødeturisme og udviklingspotentialer, samt identificerede udfordringer udmundede i en rapport og en præsentation, som efterfølgende blev brugt af bestyrelsen i destinationen.

Og dermed er fundamentet for udviklingen af en strategi for erhvervs- og mødeturisme lagt.